Fælles havedag d. 17. april 2021

I bestyrelsen har vi besluttet at gøre noget ved fællesarealet med legepladsen mellem Hyacintvej og Oxford Allé. Området tilhører jo os allesammen, og vi vil gerne gøre det mere tillokkende at bruge – samtidig med at vi gør noget godt for biodiversiteten.

Derfor inviterer vi til: Fælles Havedag, lørdag den 17. april fra kl 10.00 – ca. kl. 16

I store træk skal vi plante 3 æbletræer, 2 blommetræer og 10 rabarberplanter. Rundt om stammerne skal lægges en mindre cirkel af pigsten i afrettergrus (den del tager tid, men børnene kan sagtens hjælpe til), og vi håber at få gang i et par griller omkring frokosttid.

Vi har udvalgt træerne efter at sorten er sund og smager godt, træerne er nemme at holde, de bliver ikke gigantiske, og har en god, stabil frugtbæring. Og så er de gode bestøvere for hinanden og måske de frugttræer I allerede har, eller overvejer at plante i jeres egne haver.

Arrangementet er underlagt forsamlingsforbuddet på op til 50 personer udendørs, som gælder for foreninger. Samtidig vil det være rart at have overblik over hvor mange, der har lyst til at give en hånd med og hygge sig med naboerne. Derfor skal man melde sig til, enten kl 10-13 eller kl 13-16 (eller begge dele), så vi har styr på antallet. Vi håber at rigtigt mange vil være med, og er det ikke som om vi trænger til at komme ud og lave noget sammen?

Tilmelding er nødvendig pga. forsamlingsforbuddet

Du tilmelder dig her med navn og adresse samt, hvornår du/I ønsker at deltage, dvs. kl. 10-13 eller/og kl. 13-ca. kl. 16 – tilmeldingsblanket

Et billede, der indeholder frugt, plante, blad, grøn

Automatisk genereret beskrivelse

Brostrøm Guldreinet stammer fra Carl Jacobson Brostrøms planteskole ved Viborg

Et lille kuriosum: Vi har bla. bestilt et æbletræ med et navn, der gør at vi aldrig glemmer hvornår træerne er plantet. Det er en meget sjælden dansk æblesort fra ca 1860’erne, den dyrkes stort set ikke, selvom træet er sundt og æblet smager fortrinligt. Og så hedder sorten Brostrøm Guldreinet, det er vel meget passende i et år med corona?

Tovholder på projektet er Eric Engesgaard, Hyacintvej 18, st., eric.engesgaard@nordiskfilmtv.dk

Vi glæder os til en herlig dag sammen!