Fiberby 2020

Mandag d. 8. juni – Det sidste stik laves i næste uge

Tidsplanen holder!
Vi forventer at Fiberby åbner for tilmelding og internet d. 22. juni.
På fredag d. 12. eller mandag d. 15. juni vil Fiberby husstandsomdele et brev om hvordan I tilmelder jer det nye internet. Så tjek jeres postkasse eller brevsprække og hjælp gerne hinanden i opgangen.

NÆSTE OPDATERING 16. JUNI!
(o:


Tirsdag d. 5. maj sidste etape

Tidsplan for afslutningen af projektet – frem til uge 26 (26. juni 2020).

Tidsplan Fiberby procesforløb maj/juni 2020

Torsdag d. 2. april – Internetprojektet mere end halvvejs

Internetprojektet – fibernet til kvarteret er nu mere end halvvejs gennemført.

Det er vigtigt at påpege at I har afleveret nøgler til trappeopgang og bolig, hvor der skal installeres internetstik og det er hos langt de fleste af jer.

Der tages hul på Oxford Allé 3A-9 og 12-32, samt hele Hyacintvej, der er den sidste karre hvori der opsættes kabler, rackskabe og installeres stik. Tag godt imod der hårdt arbejdende folk.

På forhånd tak, Thor


Torsdag d. 12. marts – Internetprojektet og Coronavirus-situationen

Kære alle

En besked om vores vurdering af Coronavirus-situationen for projektet. Denne vurdering er i samarbejde mellem Husejerforeningen ABA og SIF-Gruppen.

Grundforudsætningen er, at vi fortsætter arbejdet under gensidig respekt for situationen. Det betyder, at alle personer – beboere, medarbejdere og andre vil vise hensyn og overholde de forholdsregler Statsministeriet angiver og følge Sundhedsstyrelsen opfordring til, at alle følger de generelle hygiejneråd:
• Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
• Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
• Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
• Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdsplads
• Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker

Konkret i denne situation, gør vi følgende. Projektarbejdet, dvs. kabling fortsætter som planlagt, hvor det kan gøres forsvarligt uden smitte.

Hensyn fra beboere
Alle beboere med smitte, i karantæne, med mistanke om eller med symptomer for smitte med Coronavirus, vil vi opfordre til at opsætte en besked på deres dør til de kablingsmedarbejdere, der komme i jeres opgang og bolig.

Hensyn fra SIF-gruppen
De folk der arbejder i jeres bygning er ikke syge, eller har mistanke om sygdom. De har ikke symptomer, som hoste, feber eller andre sygdomskendetegn for coronavirus.

Ved spørgsmål
Vedrørende spørgsmål om internetkabling og Coronavirus i kvarteret, kontakt Thor på mobil: 26301221.

Mvh.
Thor Schliemann, Husejerforeningen ABA
og
Jesper Jørgensen, SIF-Gruppen

Alt i alt er ugen gået uden de store forhindringer.


Onsdag d. 24. januar
Rapporterer Torben (Kasserer i ABA)

Ugen er gået godt på Amagerbrogade. elektrikeren er i dag ved opgang 224 hvor kabelbakker er etableret. Jeg mener vi har al føring til lejlighederne på plads. Jeg får besked i god til inden de skal ind i lejlighederne for at etablere stik. Gravearbejdet er nu ved hjørnet Fussingsvej 16/Valmuevej 2 hvor vi laver forbindelse mellem Fussingsvej 16 og Valmuevej 2. Derefter forbinder vi Valmuevej 2 med Valmuevej 3 og igen Fussingsvej 9.

Alt i alt er ugen gået uden de store forhindringer.


20. januar

Fiberby kabling i din karre og adgang til din kælder og bolig.

Vores Internetleverandør (Fiberby) arbejder sig støt frem med modernisering af Internet. Det bliver godt og billigere internet.

Arbejdet bliver udført at SIF gruppe, en professionel el-installatør med speciale i internet infrastruktur, hvor vi, og Fiberby, indestår for at de benyttede håndværkere har en ren straffeattest. Vi sætter fra bestyrelsen stor pris på at, I kan udvise denne tillid til SIF-gruppen, for at undgå spildtid og dermed øgede omkostninger for foreningen og indirekte dig.

Derfor er det vigtigt, at vi altid har din nøgle til kælderen, når SIF arbejder i dit område. Læs mere her: Nøgler og adgang til kældre og trappeopgang


12. januar 2020 – Godt nytår

Fiberby og SIF-gruppen er kommet godt i gang med udlægning af
fibernet-kabler på Amagerbrogade. Det har været en stor hjælp at I medlemmer og
beboere har været imødekomne og hjælpsomme.

Petri og Haugsted begynder rørføringen gennem Fussingsvej, så de forbinder
de lige numre på Fussingsvej samt Oxford Alle 8B.

Generelt har beboerne været positive og hjælpsomme, så processen skrider
godt fremad.

Mvh. bestyrelsen