Mandag 4. maj 2020 var det 75 år siden 2. verdenskrig sluttede i Danmark. Ved den lejlighed samledes omkring 70 beboere fra kvarteret omkring krydset Valumevej-Oxford Allé til fællessang i skumringen. Arrangementet blev afholdt med behørig afstand mellem deltagerne på grund af situationen omkring Coronavirus.
Der blev sunget Kringsatt av fiender, Hvad var det dog der skete / Den blå anemone, En lærke letted, I Danmark er jeg født – samt Nu er jord og himmel stille.
Det var en god og smuk begivenhed. Siden var der stearinlys i vinduerne og et par bålfad i haverne. Link til event på FB.