ABA Loppemarked 2021

Kære beboere, lejere og ejere.

Lørdag d. 14 august vil vi igen arrangere loppemarked i kvarteret. Vi regner med at gentage succesen og den gode stemning fra loppemarkedet i august 2019 – dog vil vejret i år blive bedre end det var den gang.

Boderne stilles op ved “Trekanten” og ned langs Oxford Allé 10-32. Vi starter kl 11 og fortsætter til kl 16 eller når der ikke er flere lopper. Der tages forbehold for regnvejr.

Hvis du vil deltage med en bod … så læs mere her.

Brug sommeren på at forberede dig ved at få overblik over dine lopper og del gerne FB eventet til familie, venner, kollegaer og i dine sociale kanaler!

Parkeringsundersøgelse på Amager

I samarbejde med SGF – Sundbyernes Grundejerforening vil Amager Vest Lokaludvalg gerne høre til vores erfaringer med parkering i området. Det sker i forbindelse med at Københavns Kommune vil undersøge mulighederne for at udvide parkeringszonerne i byen. Læse mere her.

De har derfor lavet en online-undersøgelse som vi bliver opfordret til at deltage i. Undersøgelsen vedrører udelukkende de områder, hvor der ikke er betalingsparkering, men hvor der er tidsbegrænset parkering eller hvor der ikke er nogen former for parkeringsregulering. 

Det tager ca. 3 min at besvare undersøgelsen. Undersøgelsen afsluttes d.27. juni 2021. 

Deltag i undersøgelsen!

Podcast-serie om Amagers historie

Hvis man er typen der gerne vil vide lidt mere om det sted man bor, er der udgivet en serie med 9 podcasts med tilhørende billeder om Amagers historie. Serien hedder “Stemmer fra Amar” og er udgivet med støtte fra Amagers lokaludvalg og Tårnby kommune of Dragør kommune.

Copyright Rikke Bianca Colburn
Copyright Rikke Bianca Colburn.

Man kan lytte til serien direkte fra en webbrowser eller fra en podcast app.

Serien er lavet af historiker, journalist og lokalbeboer, Majken Astrup og billederne til projektet er taget af fotograf og lokalbeboer, Rikke Bianca Colburn.

Fælles havedag d. 17. april 2021

I bestyrelsen har vi besluttet at gøre noget ved fællesarealet med legepladsen mellem Hyacintvej og Oxford Allé. Området tilhører jo os allesammen, og vi vil gerne gøre det mere tillokkende at bruge – samtidig med at vi gør noget godt for biodiversiteten.

Derfor inviterer vi til: Fælles Havedag, lørdag den 17. april fra kl 10.00 – ca. kl. 16

I store træk skal vi plante 3 æbletræer, 2 blommetræer og 10 rabarberplanter. Rundt om stammerne skal lægges en mindre cirkel af pigsten i afrettergrus (den del tager tid, men børnene kan sagtens hjælpe til), og vi håber at få gang i et par griller omkring frokosttid.

Vi har udvalgt træerne efter at sorten er sund og smager godt, træerne er nemme at holde, de bliver ikke gigantiske, og har en god, stabil frugtbæring. Og så er de gode bestøvere for hinanden og måske de frugttræer I allerede har, eller overvejer at plante i jeres egne haver.

Arrangementet er underlagt forsamlingsforbuddet på op til 50 personer udendørs, som gælder for foreninger. Samtidig vil det være rart at have overblik over hvor mange, der har lyst til at give en hånd med og hygge sig med naboerne. Derfor skal man melde sig til, enten kl 10-13 eller kl 13-16 (eller begge dele), så vi har styr på antallet. Vi håber at rigtigt mange vil være med, og er det ikke som om vi trænger til at komme ud og lave noget sammen?

Tilmelding er nødvendig pga. forsamlingsforbuddet

Du tilmelder dig her med navn og adresse samt, hvornår du/I ønsker at deltage, dvs. kl. 10-13 eller/og kl. 13-ca. kl. 16 – tilmeldingsblanket

Et billede, der indeholder frugt, plante, blad, grøn

Automatisk genereret beskrivelse

Brostrøm Guldreinet stammer fra Carl Jacobson Brostrøms planteskole ved Viborg

Et lille kuriosum: Vi har bla. bestilt et æbletræ med et navn, der gør at vi aldrig glemmer hvornår træerne er plantet. Det er en meget sjælden dansk æblesort fra ca 1860’erne, den dyrkes stort set ikke, selvom træet er sundt og æblet smager fortrinligt. Og så hedder sorten Brostrøm Guldreinet, det er vel meget passende i et år med corona?

Tovholder på projektet er Eric Engesgaard, Hyacintvej 18, st., eric.engesgaard@nordiskfilmtv.dk

Vi glæder os til en herlig dag sammen!

Generalforsamling 2021

Der er nu indkaldt til ordinær generalforsamling d. 20. april. Generalforsamlingen skal jf. vedtægterne afholdes inden udgangen af april. Bestyrelsen er opmærksom på restriktionerne omkring Covid-19, og forventer at kunne informere yderligere efter påske. Her er det vores forhåbning, at restriktionerne er lempet så meget, at vi kan afholde generalforsamlingen. Mere nyt efter påske!

2021 Generalforsamling
Tirsdag d. 20. april, Kl. 18.00
Sted: Amager Seniorklub, Radisevej 2, st. th.

I henhold til foreningens vedtægter § 7 afholdes ordinær generalforsamling d. 20. april 2021

Indkaldelse med dagsorden

Revideret regnskab 2020 og Budget 2021

Bestyrelsen er opmærksom på restriktionerne i forhold til Covid-19, som vi håber lempes efter påske. Efter påske vil der kommer yderligere information om afholdelsen af generalforsamlingen.

Godt Nytår 2021!

Foto af S. Hermann & F. Richter, Pixabay

Et nyt år har set sin spæde start. Vi kan se tilbage på 2020 som et pandemiår, der har budt på mange store forandringer for os alle. Planer der har måttet laves om, et privat- og arbejdsliv, der for mange har betydet store udfordringer, på rejser der har måttet udskydes, besøg af og hos nære og fjerne, der er foregået digitalt i stedet for – ja, listen er lang, og afsavnet af socialt samvær er til at tage at føle på, også i vores skønne kompleks af byggeforeningshuse, som jo ellers indgyder til samvær.

For vores forening betød hensynene til corona-epidemien, at vi måtte udsætte generalforsamlingen fra april til august. På generalforsamlingen d. 13. august fik vi en bestyrelse med mange nye ansigter og kun to tidligere bestyrelsesmedlemmer. Undertegnede har overtaget stafetten som formand efter Thor Schliemann, som valgte ikke at genopstille. Referatet af generalforsamlingen finder I her på hjemmesiden.

Det helt store som skete for vores forening i 2020 er ubetinget, da vi i sidst i juni måned kunne tage Fibernet i brug. Efter det store anlægsarbejde blev afsluttet skete tilslutningen uden de store bekymringer. Der skal lyde et oprigtigt og meget stort tak til den tidligere bestyrelse med formand Thor Schliemann i spidsen for det enorme stykke arbejde I har ydet med at få vores internet op at stå! Vi ved det har taget meget af jeres tid og er taknemmelige for, at I gjorde projektet til virkelighed. Det betyder meget at have en god og attraktiv infrastruktur i en så stor forening som vores.

HUSEJERFORENINGEN ABA I 2021

Foruden at vi alle i bestyrelsen har et brændende interesse for vores unikke område med de historiske byggeforeningshuse har vi i bestyrelsen sat som mål, at vi vil arbejde for at skabe mere fællesskab blandt foreningens beboere gennem forskellige aktiviteter som f.eks. loppemarkeder og øget kommunikation til medlemmer og beboere gennem vores hjemmeside og Facebook-gruppe. 

Vi arbejder også for et langsigtet mål om en håndbog om området til inspiration for husejerne, f.eks. i forbindelse med renovering. Vi har et mål om at nå så bredt ud som muligt. Dette skal være med til at øge foreningens fællesskab, samhørighed og tryghed – værdier vi i bestyrelsesarbejdet drives af. Med den verserende epidemi er vi lige nu begrænset til at afholde digitale møder, og må nøjes med at udtænke spændende aktiviteter og initiativer, som vi kommer til at præsentere i takt med det igen bliver muligt at mødes fysisk.

Vi er lige nu i gang med en opdatering af hjemmesiden som vi løbende udvikler til en mere levende side, hvor vi med jævne mellemrum kommer til at publicere nyheder fra vores forening. Disse får man også information om gennem nyhedsbreve som dette, og i vores lukkede Facebook-gruppe. Her kan medlemmer af gruppen poste tips og gode idéer, ligesom vi håber snart at kunne informere om aktiviteter vi i bestyrelsen planlægger – så snart corona-restriktionerne bliver lempede, og vi igen kan omgås.

Du finder gruppen ved at søge på Arbejdernes Byggeforening Amagerkvarteret, eller ved at følge linket: https://www.facebook.com/groups/ArbejdernesByggeforeningAmagerKvarteret. Vi anbefaler alle at gå med i Facebook-gruppen, ejere som lejere. Dette er en god kanal for at kommunikere med andre, der bor i vores skønne husejerforening. Er du ejer med lejere anbefaler vi også, at du informerer lejerne om Facebook-gruppen for at følge med i, hvad der sker i foreningen. Er du ikke på Facebook vil din hovedkilde til information være nyhedsbrevene samt hjemmesiden.

Bestyrelsen mødes ca. 1 gang om måneden, og har du gode idéer til fælles aktiviteter, spørgsmål eller andre indspark til foreningen, er du velkommen til at skrive til undertegnede på mailen post@husejerforeningen-aba.dk

Bestyrelsen ønsker alle beboere et rigtigt godt 2021 med håbet om et år, hvor vi med tiden kan mere end mødes hen over hækken til et spændende arrangement!

Godt Nytår!

Bestyrelsen 2020

  • Formand: Jannie Vestergaard
  • Kasserer: Torben Rasmussen
  • Medlemmer:
    • Kirstine Wilfred Christensen (næstformand)
    • Harald Thornval
    • Eric Engesgaard
    • Mikael Zebbelin Poulsen
  • Suppleanter til bestyrelsen:
    • Grete Damgaard
    • Helle Pedersen
  • Revisor:
    • Betty Kirstein
    • Lillian Gambill
  • Revisorsuppleant:
    • Dorthe Petersen

Kontakt til bestyrelsen sker til formanden – gerne ved brug af: Kontakt bestyrelsen

Vi har fibernet i foreningen

Husejerforeningen har etableret og ejer en fibernetinfrastruktur der giver alle beboere mulighed for at koble sig på internettet til en yderst favorabel pris – ja, faktisk Københavns billigste fibernet!

I næsten alle ejendomme er der etableret stik, men måske er du ikke tilsluttet endnu? Du tilmelder dig på www.tilmeld.fiberby.dk. Du kan vælge mellem 2 hastigheder: 1/1 Mbit 0 kr./md eller 1000/1000 Mbit 130 kr./md.

Du kan downloade Fiberbys velkomstfolder her og læse mere om, hvordan du kommer i gang. Her et par tips:
– Kom godt i gang: Find dit stik; Tilslut; Registrer dig; Du er online
– WIFI | Tips og facts om trådløst internet
– Fiberby overvåger netværksdriften
– Opsætning af Internet udstyr – Router vejledning

Husejerforeningen genforhandler kontrakten med Fiberby i løbet af 2024.

Fællessang 4. maj 2020 – 75-året for Befrielsen

Mandag 4. maj 2020 var det 75 år siden 2. verdenskrig sluttede i Danmark. Ved den lejlighed samledes omkring 70 beboere fra kvarteret omkring krydset Valumevej-Oxford Allé til fællessang i skumringen. Arrangementet blev afholdt med behørig afstand mellem deltagerne på grund af situationen omkring Coronavirus.

Der blev sunget Kringsatt av fiender, Hvad var det dog der skete / Den blå anemone, En lærke letted, I Danmark er jeg født  – samt Nu er jord og himmel stille.

Det var en god og smuk begivenhed. Siden var der stearinlys i vinduerne og et par bålfad i haverne. Link til event på FB.